søndag den 9. september 2012

Oktronium på phonofestival

Hvis du er i Odense d. 13.-15. september så husk at tjekke phonofestivalen, som har et særdeles godt program i år. Ud over fantastiske navne som Mouse on Mars, DZA og Debruit, så vær især opmærksom på OKTRONIUM, et mystisk odenseansk project som efter forgodtbefindende inkluderer forskellige aktører fra den lokale elektroniske scene. Således vil Giedo Primo angiveligt også være en bestanddel af denne koncert på den ene eller anden måde.



Andre nyheder: Rillbar har nu fået en mere regulær webshop op på deres hjemmeside, således at samtlige Giedo Primo og Hamarplazt-vinyler kan bestilles direkte derfra. Husk desuden at tjekke Giedo Primo soundcloud-profilen, hvor der med ujævne mellemrum kommer nye numre op.

søndag den 20. maj 2012

Himmelskib-koncert til Havnekulturfestivalen

Her er den endelige info om min koncert den 26. Maj til Havnekulturfestivalen 2012:

Koncerten finder sted i Kulturteknologihallen, starter kl. 21, og er gratis.

Fra 21 og frem til ca. 22:20-22:30 vises den klassiske science fiction-stumfilm Himmelskibet, hvortil jeg og Jomi Massage laver et mere eller mindre improviseret soundtrack.

Efter filmen vil, det vil sige ca. 22:25, vil der være en 30-40 minutters Giedo Primo-koncert som en slags ekstranummer.

Find Kulturteknologihallen på kortet her.
Læs programmets omtale af arrangementet her.
Se hele festivalens program her.

Bemærk forøvrigt også, at der jævnligt kommer både nye og gamle ting op på min soundcloud-profil.

onsdag den 11. april 2012

Havnekulturfestival 2012 + soundcloud

Om aftenen lørdag d. 26. maj skal jeg spille til Havnekulturfestivallen i Odense, som en del af et arrangement lavet af Fyens Kunstmuseum i forlængelse af udstillingen "Himmelgåder". Koncerten tager udgangspunkt i den gamle science fiction stumfilm "Himmelskibet", og vil til dels fungere som en improviseret lydside til denne. Støjrock-musikeren Jomi Massage leverer også en del af denne lydside, men de nærmere detaljer om formen (eller koncertens præcise tidspunkt) ligger endnu ikke helt fast. Jeg vil opdatere her så snart jeg ved mere - og linke til yderligere information fra festivalens side, når den kommer op.

Derudover bør det også nævnes, at jeg nu har fået lavet en Giedo Primo-soundcloud-profil, hvor jeg forhåbentlig vil få en masse musik op i den nærmeste tid. Foreløbig ligger der to uudgivne numre, Future Colours og Delikon Winter.

søndag den 11. december 2011

Giedo Primo live video

Nogle flinke folk har lagt et uddrag fra min koncert til Danish Synth Festival 2011 op på youtube, det kan ses her. Uddraget består af numrene "Sad Little Monster" og "Skrot Brothers".

Bemærk i øvrigt, at Rillbar nu har fået deres nye side lagt op, inklusiv det fulde hamarplazt-katalog.

mandag den 7. november 2011

Giedo Primo koncert med mere...


Lørdag den 19. november giver jeg koncert i København, mere præcist til Danish Synth Festival 2011.

Det foregår på Lygten Station (Lygten 2, ved Nørrebro Station) og det koster kun 50 kr. at komme ind. Jeg spiller som den første, allerede kl. 20.30, så kom i god tid! Aftenens andre navne er Parzival, Bionic Bitch og Mr. Jones Machine.


Den nye plade Skrotwerk med mit sideprojekt Genespleizer skulle nu være til at bestille fra Rillbar distribution, selvom den ikke er på deres hjemmeside endnu, så kontakt dem endelig. Desuden befinder den sig i den glimrende svenske pladebutik Snickars, hvorfra den også kan bestilles over discogs.

---

En række numre med henholdvis Giedo Primo og Genespleizer er nu langt om længe lagt op på youtube, find dem her på bashcorpos kanal: http://www.youtube.com/user/bashcorpo?blend=5&ob=5 Der er bl.a. samtlige numre fra Skrotwerk, samt en ikke udgivet tidligere version af Giedo Primo-nummeret "Skrot Brothers".


torsdag den 8. september 2011

Genespleizer: Skrotwerk

Den halvandet år forsinkede ep Skrotwerk, fra mit sideprojektet Genespleizer (en duo med Bashcorpo), er nu endelig udkommet. Nærmere detaljer er foreløbig oppe på Hamarplazt-siden.

mandag den 25. april 2011

Der har været ret stille her i alt for lang tid, men den 14. maj er der igen Giedo Primo koncert! Det foregår på Musikbiblioteket i Odense som en del af Kulturmaskine Festivalens "Golem Night". Giedo Primo-koncerten er kl. 24, men der hele fire andre koncerter i løbet af aftenen. Og så er der fri entre. Nærmere oplysninger formodes at komme på Klub Golmes hjemmeside.